Rådgivning

LGBT+ Danmark har rådgivningsafdelinger i Aarhus og København. LGBT+-rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer. Rådgivningen er fortrolig, og du kan få en uforpligtende snak med en person, der har tavshedspligt og kendskab til spørgsmål vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og seksualitet.
Vi har erfaring med at samtale med personer om mange typer af køns-, krops- og seksualitetsrelaterede udfordringer eller spørgsmål, og du er derfor velkommen til at henvende dig, så du i fællesskab med en rådgiver kan blive klogere på din situation eller blot dele dine tanker med en anden LGBT+-person.
I tilfælde af, at vi ikke kan hjælpe dig hele vejen igennem, kan vi fortælle dig, hvor du kan søge mere hjælp og støtte.

Rådgivningen er åben for alle – også for dig, der endnu ikke er medlem af LGBT+ Danmark.

Aktuelt: Intet.

Rådgivning Aarhus
Mød os personligt:
Vester Allé 8a 3. Sal, 8000 Aarhus C
86 13 19 48 (torsdage 18-20)
22 30 19 48 (torsdage 18-20)
 e-mail
Rådgivning København
Mød os personligt:
Vestergade 18E, 4. sal, 1456 København K
33 13 19 48 (torsdage 18-20)
Chat (torsdage 18-20)
 e-mail
Ungdomstelefonen
 Ungdomstelefonens hjemmeside
33 36 00 80 (tirsdag kl. 19-21)
Chat (tirsdag kl. 19-21)
e-mail

Rådgivningen kan hjælpe dig

I LGBT+ Danmarks rådgivning modtager vi henvendelser fra forskellige personer med en lang række forskellige problemstillinger eller overvejelser. Det vil sige, at vi i rådgivningen har erfaring med at håndtere problemstillinger og samtaler med alt fra fagpersoner, folk med relation til LGBT+-personer eller LGBT+-personer selv, der står forskellige steder i forhold til de overvejelser de henvender sig med.
Vi har i rådgivningen tilknyttet et juridisk LGBT+-team, der tager sig at henvendelser med indhold af juridisk karakter.

Vi kan rådgive om så forskellige ting som:

  • overvejelser og tanker om kønsidentitet
  • overvejelser og tanker om seksualitet
  • homo med forsinkelse
  • identitet
  • parforhold
  • børn og insemination
  • LGBT-barer og diskoteker
  • ensomhed
  • mødesteder
  • socialt netværk
Alle har brug for et lige mødeVi er en almen, frivillig og fortrolig rådgivning under LGBT+ Danmark, som beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og seksualitet og juridisk retsstilling. Vi henvender os til homo-, bi-, trans og nonbinære personer, samt deres familie og venner. I overensstemmelse med LGBT+ Danmarks politiske program, mener vi, at alle mennesker skal have mulighed for at realisere deres individualitet uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, sociale og kulturelle forskelle eller seksuel orientering – og uanset hvilken familieform man vælger at leve i.

I Rådgivningen arbejder vi derfor ud fra disse grundlæggende principper:

    • Vi mener, at alle mennesker har brug for et lige møde.
    • Vores rådgivning er baseret på anerkendelse af den, du er og genkendelse og respekt for de problemstillinger du er i berøring med.

Derfor prøver vi at møde dig, der hvor du er og tager altid afsæt i dine problemstillinger, sådan som du selv forstår dem. Vores opgave er at skabe mulighed for, at du kan finde dine egne løsninger. Rådgivningen er åben for alle, den er fortrolig og gratis, og alle rådgivere har naturligvis tavshedspligt.

Vores etiske grundlagVi rådgiver ud fra egen erfaring og er derfor ikke en professionel rådgivning. Vi giver ikke konkrete råd medmindre det drejer sig om juridiske eller lægelige henvendelser. Først og fremmest tilbyder vi at lytte og perspektivere, tilbyder at møde dig, der hvor du er og giver mulighed for anonym eller personlig samtale og sparring vedrørende de problemstillinger, du selv formulerer. Har du brug for en snak, står vi klar i Rådgivningen.

Fortrolighed

Alle rådgivere hos LGBT+ Danmark har tavshedspligt. Det betyder, at det, du fortæller, ikke bliver fortalt videre til andre. Der er dog undtagelser. Hvis du fortæller, at du er i fare, f.eks. vil tage dit eget liv eller bliver slået derhjemme, eller hvis du fortæller om noget ulovligt, f.eks. om en planlagt eller indtruffet hadforbrydelse, er vi forpligtet til at forsøge at hjælpe dig, fordi vi – ligesom alle andre voksne i Danmark – har underretningspligt og afværgepligt. Hvis rådgiveren vurderer, at der er brug for at tage kontakt til myndighederne, f.eks. kommunen eller alarmcentralen, for at hjælpe dig, fortæller rådgiveren det til dig under samtalen, chatten eller i sit mailsvar og vil måske spørge ind til flere oplysninger om dig. Du vælger selvfølgelig selv, hvad du fortæller.

Kontakter du os på telefon, kan vi se det telefonnummer, du ringer fra.
Kontakter du rådgivningen pr. mail, kan vi se den mailadresse, du bruger. Du kan naturligvis skrive fra en anonym mailadresse.
På chat kan vi se din IP-adresse.
Alle mails og chats bliver slettet efter endt rådgivning.

Klager og kommentarer Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Og vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du skulle have en dårlig oplevelse med vores rådgivning. Så kan vi nemlig ændre på det, der ikke har fungeret eller er uhensigtsmæssigt.
Læs mere her.

RådgivningsDanmarkLGBT Danmark er medlem af brancheforeningen RådgivningsDanmark, som er er forening af organisationer, der yder gratis rådgivning til mennesker i komplicerede livssituationer.

KontaktinformationerLGBT-mail: raadgivningen@lgbt.dk
LGBT jura-mail: juridiskraadgivning@lgbt.dk
Telefon (torsdag kl. 18-20): 33 13 19 48
Personligt fremmøde (torsdag kl. 18-20): Vestergade 18E, 4. sal, 1456 København K